Nice

Nice skal opleves! Den glamourøse by ved Frankrigs sydkyst har længe været besøgt af folk, der ledte efter det lille ekstra pift. Men Nice er også et vidunderligt feriested, for de mere ”nede-på-jorden” typer. Byen har det hele: sol, strand, det azurblå vand, en fascinerende gammel bydel, skønne markedspladser og fantastisk arkitektur. Her kan man nyde følelsen af Den Franske Riviera.

Der bor cirka 350.000 mennesker i Nice, som er Frankrigs femte største by. På grund af sit varme klima og maleriske omgivelser, var byen allerede i 1700-tallet populær, ikke mindst blandt de engelske velhavere, som yndede at tilbringe deres vintre der. Byens største promenade, hvorfra man har en vidunderlig udsigt over havet, er endda blevet opkaldt efter disse englændere: Promenade des Anglais. Nice har også været en inspiration for flere kunstnere, og berømte malere som Henri Matisse og Marc Chagal har boet og malet der, og i dag er flere museer opkaldt efter disse kunstnere.

Det er ikke overraskende, at Nice tiltrækker omkring fem millioner mennesker hvert år. Byens kælenavn er “Nice la Belle”, Nice, den smukke, og besøgende forlader byen med dejlige minder, og en længsel efter at vende tilbage.

Nice lufthavn 

Lufthavnen ved Nice, Nice Côte d’Azur, ligger syv km. sydvest for byen. Det er den tredjestørste lufthavn i Frankrig, og den primære lufthavn for hele Côte d’Azur.

Leje af bil i Nice 

Det er muligt at leje en bil flere forskellige steder i Nice, og hvis du har reserveret i forvejen, kan du afhente bilen i lufthavnen, eller ved flere forskellige afhentningssteder i byen. Vi anbefaler at reservere en bil før du kommer, ved et af biludlejningsselskaberne, eller via en hjemmeside med prissammenligninger, www.billigerebiludlejning.dk/frankrig/nice/. Det største udvalg af biludlejningsselskaber findes i lufthavnen, hvor blandt andre Hertz, Europcar, Avis, Budget holder til. Deres kontorer ligger i lufthavnens Terminal 1 og 2. Når du skal aflevere bilen igen, sker det i lufthavnens fælles biludlejningscenter.

Har du lyst til at tilbringe et par stille dage i skønne Nice, før du lejer en bil, er det muligt at leje en bil i Nice by, hvor alle de kendte selskaber også holder til. Nice er en populær ferieby, så for at få den billigste pris, anbefales det, at du reserverer bilen før du ankommer. På samme tid, pas på med at leje en bil med et Visa/Dankort.

Opdag Den Franske Riviera 

Hvis du vil udforske de smukke steder, der ligger langs Den Franske Riviera, er Nice det perfekte sted at starte. Kører du sydpå ad A8-hovedvejen, vil det kun tage dig en lille halv time, før du kommer til den smukke by Antibes. Dens smalle stræder og brostensbelagte gader leder hen til byens gamle slotte og ruiner.

Det er ikke så underligt, at flere kunstnere og forfattere, heriblandt Graham Greene og Picasso, er blevet inspireret af denne smukke by. Måske du også vil blive inspireret af Antibes gamle bydele? Samtidig kan du besøge Villefranche-sur-Mer, en kort afstand fra Nice.

Længere sydpå ligger den berømte og eksklusive Cannes. Cannes er bedst kendt for sin årlige filmfestival og de mange glamourøse og berømte mennesker, men byder på mere end blot det. Havnen, strandene og den gamle bydel er helt sikkert også værd at besøge.

Fra Cannes er der kun en lille times kørsel til Fréjus, en lille og knap så kendt by ved kysten. Trods sin beskedne størrelse, byder byen på store attraktioner, der helt sikkert vil efterlade et varigt indtryk – bl.a. de romerske ruiner og en imponerende katedral i gotisk byggestil, der huser en samling af smukke malerier.

Opdag Provence 

En ferie i Nice byder på langt mere, end blot at køre rundt ved den franske riviera. Med en lejet bil kan du nemt køre længere ind i landet, og tage på opdagelse i de smukkeste dele af Provenceregionen. I byen Aix-en-Provence, der ligger ca. 170 km fra Nice, kan du opleve en helt anden type by. Paladsinspirerede villaer og slot fra 1700- og 1800-tallet ligger side om side med hinanden, og store løvestatuer står vagt langs de utrolige gader.

Fra Aix-en-Provence er der ikke langt til flere charmerende provencalske landsbyer, hvor man virkelig kan få fornemmelsen af, hvad det vil sige at være rigtig fransk. Provence er fyldt med små landsbyer, og i en lejet bil har du friheden til at udforske området som du har lyst til. Gordes er kendt som et af de smukkeste steder i hele Frankrig, og bjerglandsbyen kan få dig til at gispe efter vejret. Længere oppe ad bjerget ligger et charmerende stenhus, og udsigten fra toppen fås ikke bedre. En liste over 5 betagende bjerglandsbyer i Provence.

Sikkerhed og færdselsregler i Frankrig 

Frankrigs færdselsregler er meget lig dem, der findes i resten af Europa. Man kører i højre side af vejen, og det er lovpligtigt at have sele på. Man skal dog være opmærksom på, at fartgrænsen sænkes til 50 km/t. ved regn og tåge. Det er desuden ulovligt at bruge en mobiltelefon under kørslen og ved benzinstationerne.